Bliv leder!

Lederne i FDF er de vigtigste personer for kredsen, og er altafgørende for at børnene får en god oplevelse, men det er ikke kun børnene der får noget ud af at du er frivillig leder. Som leder får du selv fantastiske oplevelser sammen med børn og unge, et tæt lederfællesskab, hvor vi er meget åbne for at inddrage hinanden i fællesskabet og praktiske erfaringer.

Vi tilbyder i kredsen mesterlære, hvor man vil blive tilknyttet erfarne ledere, så om man er gammel spejder/FDF'er eller aldrig har startet et bål før, så vil vi sikre at alle får en god start i kredsen. FDF har også stor mulighed for uddannelse, for at blive bedre som ledere, hvis det har interesse, selvom det ikke er et krav. Det gælder både uddannelse i pædagogik, holdninger og konkrete færdigheder og aktiviteter.

Når man først har oplevet FDF indefra, er det svært ikke at kunne lade være med at få mere FDF.

Er du også blevet interesseret? Så kontakt kredslederen Christian Schou Jødal, chr.joedal@gmail.com

Vi glæder os til at byde jer velkommen i lederflokken!